Hvem er jeg?


Jeg er født kort før jul i 1949, og opvokset på en gård i Fasterholt, midt på den jydske hede mellem Ikast og Brande, som nummer fire af en børneflok på fem. Vore forældre kom begge fra omegnen af Ikast.
Jeg har arbejdet ved landbrug indtil jeg skulle aftjene min værnepligt ved Sønderjyske Arteleriregiment i Varde i 1970. Efter soldatertiden har jeg kørt lastbil i nogle år - været på savværk - arbejdet som maskinsnedker i ca. 10 år - været arbejdsløs i en periode indtil jeg ved et tilfælde havnede på Ikast Handelsskole's kursusafdeling - først som kursist og senere som underviser.
Det har uden tvivl været det mest spændende job jeg har haft til dato, i en branche der til stadighed er i udvikling.

Jeg kom siden til at køre lastbil igen. Et rigtigt godt job, som desværre ikke varede så længe på grund af finanskrisen i 2008. Til alt held havde jeg muligheden for at gå på efterløn fra nytår 2010.


Jeg interesserer mig en del for computere og flyvning. Jeg fik min første computer i starten af 80'erne - en VIC20 fra Commodore, som skulle tilsluttes et TV apparat. Jeg fik senere en Commodore 128 som jeg startede med at programmere i Basic, og 6502 assembler (også kaldet "maskinkode").
Senere fik jeg så min første PC'er med et lidt bedre programmeringssprog, først i GW-Basic og senere i Turbo Basic® der også havde en indbygget compiler. Den havde en CPU fra Intel med en clockfrekvens på 2½ mhz, 640Kb RAM og en HardDisk på hele 20Mb. Et stort skridt fremad. Den blev dog ret hurtigt skiftet ud med en større og kvikkere PC.

Fra foråret 1999 til foråret 2000 deltog jeg i 2 kurser på i alt 80 lektioner, fordelt over 20 uger, i Webdesign / Webgrafik på Ikast Handelsskole, hvilket var vældig spændende.

Forår og sommer 2000 har jeg bestået eksamen i 3 enkelfag til IT-administrator uddannelsen for undervisere / administratorer, nemlig: Regneark (avanceret brug), Database (avanceret brug) og Programmeringsværktøjer 1, i Visual Basic. Det har været både spændende og lærerigt at følge disse fag.

Jeg har siden gjort en del ud af programmering i Visual Basic bl.a. makroprogrammering i MsExcel.

Min musiksmag omfatter bl.a. dansk, engelsk, irsk og amerikansk folkemusik. I 1995 mødte jeg ved et tilfælde en amerikansk sangerinde der hedder Jennifer Rose. Hun kommer fra en by der hedder Berea, i Kentucky, og hun besøger jævnligt Danmark, hvor hun giver koncerter forskellige steder, dog mest i kirker. Ud over religiøse sange og salmer, synger hun også folkemusik-prægede sange (traditionals) ved disse koncerter. Hun synger både med og uden musik - hun spiller guitar, og lap-dulcimer der har en meget speciel lyd som passer godt sammen med hendes klare sopran.

Hun har på nuværende tidspunkt 5 cd'er. Den seneste er fra 2006 og hedder "Songs of My Childhood" og indeholder bl.a. børnesange. Du kan lytte til nogle af sangene på dette link. Der vil også være links til hendes andre cd'er.

I 2002 udsendte hun en Jule-cd med titlen "Christmas at Home", og du kan lytte til et par af numrerne ved at klikke her.
Teksterne fra Julecd'en kan ses på: Christmas Lyrics (Tekster til julesange)

Klik her for at se et par fotos fra hendes Julekoncert i Frederiks kirke den 5/12-2002.

Peg på billedet for at se det i et større format.
Man slår rytmen på 2 eller alle 4 strenge med fingrene eller en plektor, medens man spiller melodien som på en guitar, men som regel kun på en enkelt streng. Man kan dog også spille akkorder på flere strenge.
Hendes mand Alfredo Escobar er maler og tegner. Især hans tegninger af ansigter er meget specielle og levende, og nogle af dem har været udstillet i Danmark. Du kan se nogle af dem her.
Top

Opdateret d. 3.2.2011