Flytyper som jeg har fløjet!

Interessen for flyvning startede allerede medens jeg var dreng i starten af 60'erne. Vi boede ikke mere end ca. 7 km fra Arnborg Svæveflyvecenter, og derfor så vi jævnligt både moterfly og svævefly i luften over Fasterholt. Det var også her jeg fik min første flyvetur i et danskbygget motorfly af typen KZ7.
Midt i 70'erne var jeg med til at starte en svæveflyveklub i Sdr.Felding, som desværre kun eksisterede i et par år. At sidde i et svævefly er en helt speciel oplevelse der ikke kan beskrives - det skal opleves. Det blev dog motorfly der kom til at blive min sport, og jeg fik mit certifikat i 1979, og har siden fløjet ca. 500 timer på forskellige flytyper som jeg har beskrevet kort herunder.

Første soloflyvning

Min første soloflyvning foretog jeg den 4. februar 1979 efter ca. (min) 10 timers flyvning med instruktør. Man lander efter en normal flyvning og kører ind til hangaren, og så siger instruktøren: "Du kan lige tage 3 landinger alene!" , hvorefter han stiger ud. Man bliver nærmest kastet ud i det, lige som ørneungen på billedet.
Det var en ganske speciel oplevelse pludselig at sidde alene oppe i luften og selv skulle lande flyet, uden den sikkerhedsfølelse der ligger i at have en instruktør ved sin side. Men det gik som det skulle - selv efter den 3. landing sad hjul og vinger stadig fast de rigtige steder på flyet uden at være bøjet i unaturlige vinkler.
Man skulle dengang have mindst 40 timer, hvoraf 25 timer med instruktør og 15 timer solo, før man kunne gå op til praktisk prøve. De fleste brugte lidt mere end de 40 timer. Man skulle desuden have bestået teoriprøve + have erhvervet et NVHF-telefonistbevis (et bevis på at man kan anvende og kommunikere på radioen - på dansk - uden for mange misforståelser) eller et IVHF som er det samme bare på engelsk.

Cessna F172 - OY-ASM

Jeg lærte at flyve på dette 4 personers fly i 1979. Flyveskolen hed "Midtfly training center aps", der havde hjemme på Herning Flyveplads (EKHG). Jeg fløj også lidt på en 2-personers Cessna F150. Instruktøren der lærte mig at flyve hedder Ole P. N. Korsholm. Jeg fik mit A-certifikat den 15. Maj 1979, og jeg har fløjet ca. 500 timer siden da. Jeg har fløjet andre fly af samme type, men også andre typer hvoraf nogle er vist herunder.

Rallye Commodore MS892 - OY-DJG

Jeg fløj nogle timer på dette fly, som jeg lejede på EKHG. Typen er kendt for at kunne starte og lande på meget korte baner. Det kaldes også et STOL fly (Short takeoff or landing). At flyve i OY-DJG var noget urolig, for den lå ikke særlig stabil i luften.

Beagle Pub B121 - OY-DVC

Det første fly som jeg købte part i. En 7. part for 5.500 kr. Flyet var 2 sædet med en 100 hk motor. Det var godkendt til begrænset kunstflyvning (Indvendig loop, spind og rulning); men det lavede desværre et udvendig loop 'in groundlevel' og blev totalskadet. Flyet blev ikke genopbygget.
Det var det eneste eksemplar af typen i Danmark på det tidspunkt, og så vidt jeg ved er der ikke kommet andre til siden. Der findes dog en lidt større model, som flyver på Sjælland med 3 sæder og lidt større motor, og er registret OY-DVB.

Piper PA28 - OY-BLA

Der var forskellige PA-28 fly som jeg lejede på EKHG. Det her viste fly er 4 sædet med en 180 hk motor, fast propel og fast understel.

Piper CUP L4 - OY-ALI

Det andet fly som jeg købte part i. Vi var 4 om flyet. Flyet er 2 sædet med en 90 hk motor. Sæderne er i 'tandem' med piloten bagerst. Efter ca. 2 måneder havarede flyet ved en uheldig landing på EKHG, med mig ved styrepinden. Så vidt jeg ved blev flyet genopbygget i Sverige eller Norge.
DR-TV har i sommeren 2001 vist en serie med 2 danske piger, som fløj tværs over USA i et fly af denne type, hvor de besøgte kvindelige piloter (WASP) fra Anden Verdenskrig.
Piloten på flyet var den danske kunstner Simone Aaberg Kærn. 

Piper CUP J3C-65 - OY-AVC

Det tredje fly som jeg købte part i, sammen med 2 andre. Flyet er 2 sædet med en 65 hk motor uden selvstarter, hvilket betyder, at man svinger propellen rundt med håndkraft når motoren skal startes. Sæderne er i 'tandem' med piloten bagerst. Flyet var nyrenoveret da vi købte det. Beklædningen udvendig består af noget meget tyndt stof, der bliver syet og limet fast til flyets metal-stel. Så bliver det smurt med en vædske der kaldes 'Dope' for at gøre det stramt - lige som et trommeskind. Derefter bliver det malet mange gange indtil det har en tykkelse på ca. ½ - 1 mm. For nogle år siden købte en af de andre ejere hele flyet, og det er stadig hjemmehørende på EKHG. Flyet er bygget i 1944 og skulle dermed være det ældste fly på EKHG - et ægte veteranfly.

Grob-109B - OY-XMW

Jeg har også fløjet et par år på dette fly, der betegnes som et svævefly med hjælpemotor. Det har et vingespænd på 16,6 meter, og med en ombygget VW moter på 80 HP kan det komme op på en rejsehastighed på ca. 210 km i timen.

Efter gældende regler i Danmark (1997) kan man vedligeholde et A-certifikat på et motorsvævefly som f.eks. dette fly, og da flyet kun bruger 12 - 15 liter autobenzin i timen (i modsætning til de andre fly som jeg har beskrevet, der bruger 20 - 35 liter flybenzin i timen), bliver flyvningen væsentlig billigere. Med stoppet motor og kantstillet propel kan det flyve som et normalt svævefly. Denne flyvetid må ganske vist kun logges hvis man er indehaver af et S-certifikat.

Top
Sidst opdateret den 24. august 2009